Både inden for byggeområdet og rengøring er der virksomheder, som har ledt forgæves efter folk.
http://jyllands-posten.dk/indland/article4967197.ece
Selv om køen af ledige bliver længere, vokser antallet af job, der ikke kan besættes.
I næsten 10.000 tilfælde fandt virksomhederne i efteråret 2012 ikke den rette mand eller kvinde til et ledigt job, viser en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som baserer sig på en stikprøveundersøgelse blandt godt 14.000 virksomheder. Og trods stigende ledighed er antallet af forgæves forsøg på at få besat et job steget med et par tusinde siden efteråret 2011.
JP-grafik: Jane Krejberg
»Det er trist at opleve, at tusindvis af job ikke kan besættes, når der er mere end 160.000, der er ledige. Beskæftigelsessystemet har svigtet arbejdsmarkedet, og der er brug for, at vi kommer til bunds i, om svigtet foregår i jobcentrene, i a-kasserne eller begge steder,« siger direktør Henrik Bach Mortensen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Ikke rumfysikere
Han hæfter sig ved, at de mislykkede forsøg på at koble en ledig og et ledigt job er inden for brede brancher som bygge- og anlæg, rengøring, butiksområdet og f.eks. på faglærte områder som tømrer, murer eller kok.
»Det er ikke rumfysikere og andre højt specialiserede folk, man ikke kan rekruttere. Vi taler om job inden for bl.a. rengøring, altså relativt generelle kompetencer, som besiddes af mange ledige,« siger Henrik Bach Mortensen.
Analysen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen afdækker ikke, hvordan de ca. 10.000 ledige job – helt konkret er det 9.560 – blev formidlet. Om virksomhederne f.eks. brugte jobcentret, satte en annonce i avisen eller lod det fremgå af hjemmesiden?
»Det er selvfølgelig ikke i orden, at vi i en tid, hvor vi kæmper fra hus til hus for at skaffe ledige, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, et job, ud af det andet øje kan se, at der er 10.000 ledige job, der ikke blev besat. Det er nødvendigt at komme til bunds og få fulgt op for at finde ud, hvad der gik galt. Kender virksomheden ikke jobnet, eller er det jobcentrene, som ikke er opsøgende nok,« siger direktør Verner Sand Kirk fra A-kassernes Samvirke, der frygter, at undersøgelsen miskrediterer beskæftigelsessystemet.
Halv undersøgelse
»Den slags halve undersøgelser, der ikke afdækker den egentlige årsag, er tæt på at være landsskadelig virksomhed, fordi den giver hele debatten en slagside. Så mange job, som ikke bliver formidlet, er med til at ryste legitimiteten omkring beskæftigelsessystemet, og det har ingen glæde af,« siger han.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder det »tankevækkende og paradoksalt«, at næsten 10.000 job ikke er afsat til ledige, som mangler arbejde.
»Selv om det i det samlede arbejdsmarked ikke er store tal, så falder det – ligegyldigt hvordan man vender og drejer det – tilbage på beskæftigelsessystemet. Jobcentrene skal både hjælpe den enkelte ledige, men de skal også dække virksomhedernes behov og gavne dansk erhvervsliv. I 10.000 tilfælde er den kabale ikke gået godt nok op,« siger ministeren, der opfordrer både virksomheder og ledige til selv at være opsøgende over for jobcentrene.
»Men det er grundlæggende problematisk, at vi med så mange langtidsledige samtidig må opleve, at virksomheder ikke kan få besat job. Det kan ikke gradbøjes,« siger Mette Frederiksen.
I kommunernes forening, KL, oplever kontorchef Niels Arendt Nielsen, at samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder bliver tættere.
»Og tilfredsheden blandt virksomhederne med jobcentrenes indsats er stigende. Det er positivt, og opfordringen til virksomheder, der oplever den frustration ikke at kunne få besat et job, er at tage kontakt til jobcentret. Lige på stedet. Det kan også være en løsning at få repræsentanter fra jobcentret ud på virksomheden, så man har en tæt kontakt næste gang, der er et ledigt job, hvor der ikke umiddelbart melder sig ansøgere,« siger han.