Vikarer fra Østeuropa

Workforce.dk tilbyder formidling af billig arbejdskraft og vikarer fra Polen, Litauen, Letland og Rumænien f.eks. certificerede svejser vikarer,, håndværker vikarer, lager vikare,r rengøring vikarer, , industri vikareri, landbrugsvikarer  gartnerivikarer  hotelpersonale, camping vikarer, skovbrug vikarer minkavlere osv.
 

Priser fra kr. 90 pr. time!

Pr. 1. maj 2009 ophørte Østaftalen i Danmark. Det vil sige at virksomheder inden for det grønne område kan gøre brug af udenlandske vikarer, uden dansk lønkrav eftersom vikarer ikke er reguleret efter overenskomsten. Det samme gælder for virksomheder, som ikke er omfattet en overenskomst eller medlem af en arbejdsgiverforening. 

Derfor kan vi tilbyde dygtig og effektiv arbejdskraft til Danmarks laveste pris fra kun kr. 90,00 pr. time inkl. skat og am bidrag i DK.

Selvom vi har Danmarks laveste priser på vikarer, så tjener vores vikarer op til 6 gange så meget ved at arbejde i Danmark, i forhold til at arbejde i deres hjemland.





En ny bølge af østeuropæiske arbejdere vil fra 1. maj strømme ind over Danmarks grænser.

Det vurderes, at udlændinge udfører det, der svarer til mellem 150.000 og 200.000 fuldtidsstillinger i Danmark. 
Kilde: Søren Kaj Andersen

Trods finanskrise og udsigt til massefyringer er en ny bølge af billig østeuropæisk arbejdskraft på vej ind over landets grænser.
Den 1. maj frafalder de nye EU-landes overgangsordning, og arbejdskraften får fri bevægelighed fra øst mod vest. Det vil få polakker og andre østeuropæere til igen at strømme til Danmark, vurderer ekspert.

»Det åbner eksempelvis for, at flere østeuropæiske vikarbureauer vil kunne forsyne Danmark med arbejdskraft på polsk overenskomst. Her får fagbevægelsen i Danmark en stor udfordring med at sikre overenskomstdækningen,« siger arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen.

Trods den økonomiske krise er det stadig svært at finde arbejdskraft til en række job. De fleste danskere takker nemlig nej til at gøre rent om natten, muge ud i en stald, pakke fisk i et fryserum eller vaske op på en restaurant. De job bliver i stedet udført af østeuropæere og andre udlændinge.

En af dem, der glæder sig til de ‘mindre bureaukratiske regler’, er Gerner Wolff-Sneedorff, formand for Gartneri-, Land-, og Skovbrugets arbejdsgivere:

»Der er desværre alt for få danskere, der vil arbejde inden for vores erhverv,« siger han.

Hos 3F genkender konsulent med ansvar for udenlandsk arbejdskraft Kurt Hedemand dette billede:

»Vi ser stadig flere udlændinge, der arbejder i de job, der ikke virker tiltrækkende på danskere.«

Ifølge Søren Kaj Andersen skal vi vænne os til, at flere typer af job fremover vil blive udført af østeuropæere:

»Arbejdsgiverne er ofte meget glade for østeuropæerne: De er langt mere stabile og arbejder flere timer end danskerne. Desuden er de faktisk ofte arbejdsgivernes eneste løsning,« siger han.

 

 Love og regler

Her får du et overblik over de gældende regler og en forklaring på de forskellige begreber, man støder ind i, når det handler om udenlandsk arbejdskraft.

Østaftalen

Østaftalen, som var en overgangsordning for 10 østeuropæiske EU-lande, er ophørt 1. maj 2009.
Alle EU-borgere kan frit søge arbejde i Danmark.

Udstationering

I 1996 vedtog EU det såkaldte ”Udstationeringsdirektiv”, der skulle sikre virksomhederne fri bevægelighed over EU's landegrænser.

Det betyder, at en udenlandsk virksomhed kan udstationere sin egen arbejdskraft i en forud fastlagt periode. Der stilles en række krav, blandt andet skal arbejdstageren have en fast tilknytning til virksomheden, og virksomheden skal have aktiviteter i hjemlandet. Virksomheden må altså ikke være oprettet til lejligheden.

Lov om ligeløn, barsel, funktionærloven og ferieloven er også gældende.

Ved arbejde i Danmark skal virksomheden være registreret i SKATS Tønderregister (RUT).

Der er dog ingen lov om lønforhold. Derfor kan den udenlandske virksomhed, hvis der reelt er tale om udstationering, ganske lovligt betale en løn, der ligger langt under, hvad der normalt betales i Danmark.

Enkeltmandsvirksomhed og arme-ben-firma

EU's regler om den fri etableringsret giver borgere fra alle EU-lande ret til at etablere selvstændig virksomhed i Danmark.

Den selvstændige skal være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er SKAT, der skal vurdere, om der er tale om en selvstændig virksomhed, eller om der reelt er tale om et lønmodtagerforhold.

Praktikanter

Arbejdstagere uden for EU kan få udstedt en opholds- og arbejdstilladelse som praktikant, men kun hvis særlige uddannelsesmæssige grunde taler for det.

Der stilles følgende krav:

  • Opholds- og arbejdstilladelse skal være udstedt før praktikken er påbegyndt.
  • Praktikopholdet skal supplere en påbegyndt uddannelse.
  • Praktikpladsen skal være relevant for den pågældende uddannelse.
  • Praktikperioden må vare op til 18 måneder.
  • Praktikanten skal være mellem 18 og 35 år på ansøgningstidspunktet.
  • Løn og arbejdsforhold skal følge gældende danske regler.

I øjeblikket er der en kraftig vækst i praktikanter fra Ukraine.
3F har særlige informationer for ukrainske praktikanter.

 

Statsborgere uden for EU

Alle udenlandske statsborgere uden for EU skal have opholds og arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Undtaget er dog lønmodtagere fra EØS-lande. (Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein).

Dette gælder også for arme-ben-firmaer.

Der er dog nogle få undtagelser. For eksempel behøver forskere, specialister, kunstnere, diplomater, sportsfolk eller for eksempel montøren, der skal installere særlige tekniske anlæg, ikke opholds- og arbejdstilladelse.



Skatteinfo:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=170644

http://www.khl.dk/NR/rdonlyres/D77C6331-0CA1-4BF2-88BB-F47AEDECAD2F/0/2011_01_31_Udenlandsk_arbejdskraft_THP.pdf

Udenlandsk arbejdskraft kan arbejde i Danmark på flere måder.
1. Arbejdskraften kan ansættes i en dansk virksomhed, som herefter skal indeholde og afregne dansk skat for de ansatte og aflevere lønoplysninger til skattemyndighederne. De ansatte bliver efter interne regler og eventuelt indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med bopælslandet beskattet som fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark.
2. Arbejdskraften kan udlejes af en udenlandsk virksomhed til den danske virksomhed. Ansættelsen vil i så fald være hos den udenlandske virksomhed, men den danske virksomhed udøver de normale arbejdsgiverrettigheder mv. Den danske virksomhed skal efter nationale regler som udgangspunkt indeholde 8 % AM-bidrag og en skat på 30 % af det efterfølgende vederlag til arbejdskraften. Der opkræves kun AM-bidrag, hvis de ikke er socialt sikret i deres hjemland. Den arbejdsudlejede beskattes efter nationale regler og evt. indgået dobbeltbeskatningsaftale med bopælslandet som begrænset skattepligtig i Danmark. Det indeholdte AM-bidrag 8 % og skat 30 % anses for en endelig skat. Den arbejdsudlejede kan dog vælge i stedet for at blive beskattet efter de alm. regler for begrænset skattepligtig med heraf følgende muligheder for fradrag i indkomsten.
3. En udenlandsk virksomhed påtager sig en opgave for en dansk virksomhed, og udfører denne arbejdsopgave med egne ansatte og under egen instruktion og ved brug af egne arbejdsredskaber mv. (entrepriseaftale). Den udenlandske arbejdsgiver bliver efter nationale regler og eventuel indgået dobbeltbeskatningsaftale med arbejdsgiverens bopælsland kun skattepligtig til Danmark, såfremt han opnår fast driftssted i Danmark, hvilket kræver, at arbejdet foregår på en bestemt lokalitet og har en vis tidsmæssig udstrækning, jf. nedenfor. De ansatte fra udlandet bliver kun skattepligtig til Danmark såfremt den udenlandske arbejdsgiver får fast driftssted i Danmark, eller såfremt de opholder sig i Danmark i over en sammenhængende periode på 6 måneder kun afbrudt af ferie eller lignede.
Entrepriseaftaler eller arbejdsudlejning?
Der kan ligge en stor skatteregning, hvis en entrepriseaftale ikke er skruet rigtigt sammen. Og hvordan gør man så lige det?
Der hjemtages et tilbud på samme måde som man bestiller en dansk tømrer eller murer. Dvs., at man aftaler en pris for det arbejde der skal udføres, som indarbejdes i en entrepriseaftale. I entrepriseaftalen skal der aftales, at den der udfører arbejdet også har ledelsesretten, ligeledes skal udføreren af arbejdet eller den virksomhed som vedkommende arbejder for, bære den økonomiske risiko, dvs., at hvis arbejdet ikke er udført korrekt som aftalt, skal den merudgift som ligger i at få det sidste arbejde udført eller den dekort som skal gives, ligge hos den der udfører arbejdet og ikke hos modtageren af arbejdet.
Indkøb af materiale til et byggeri, kan ligge hos begge parter, men det vil være klogt, at den der udfører arbejdet også indkøber materialerne og igen er det vigtigt, at synliggøre hvor den økonomiske risiko ligger henne. Husk på at hver gang den udenlandske arbejdskraft bruge dine materialer eller dit værktøj, så er det meget vanskeligt, at bevise, at du ikke har den økonomiske risiko eller ledelsesretten. Hvis der ikke laves en skriftlig entrepriseaftale, er det arbejdsudlejning og der skal tilbageholdes 8 % AM-bidrag og 30 % skat.
Hvordan er det så lige med vikarbureauer?
Hvad skal en landmand være opmærksom på, hvis jeg som landmand lejer udenlandsk arbejdskraft fra et dansk vikarbureau eller et udenlandsk vikarbureau og hvordan gøres det i praksis?
Fra et dansk vikarbureau (dvs. et bureau med dansk CVR-NR.) skal man sikre sig, at det danske bureau indbetaler ambi og a-skat, hvortil man kræver at se en indbetalingsopgørelse på de medarbejdere, der har arbejdet for en og husk at se det inden fakturaen for arbejdet betales. Det danske firma vil ligeledes opkræve moms, hvilket er helt ok, og hvis alt kører som det skal, vil man få momsen tilbage via sit momsregnskab.
Fra et udenlandsk vikarbureau gælder de tidligere ovennævnte regler.
Man tilbageholder 8 % AM-bidrag og 30 % skat (hvis de er socialt sikret i deres hjemland opkræves de 8 % AM-bidrag ikke). Man betaler det regningen lyder på minus 8 % AM-bidrag og 30 % skat.
Det vil virke lidt mærkeligt, at lave entrepriseaftale med et udenlandsk vikarbureau som lejer arbejdskraft ud, så derfor har man som landmand ledelsesretten og bærer den økonomiske risiko over de medarbejdere det udenlandske vikarbureau stiller til rådighed, og det betyder, at er man arbejdsgiver skal der indeholdes 8 % AM-bidrag og 30 % skat af lønnen og det er slet ikke til diskussion, sådan er reglerne. Hvis man ikke tilbageholder 8 % AM-bidrag og 30 % skat og SKAT kommer på besøg, så kan SKAT opkræve 8 % AM-bidrag og 30 % skat af dig, selvom du har betalt den udenlandske arbejdskraft, og som for øvrigt er over alle bjerge. Ligeledes skal man være opmærksom på, at når en udenlandsk virksomhed eller privatperson ønsker, at udføre arbejde/tjenesteydelser i Danmark, skal de registreres i RUT-registret ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis arbejdsfunktion/tjenesteydelse de udfører, er på en længere periode end 8 dage. Registreringen sker i RUT på www.virk.dk/RUT.
Det udenlandske vikarbureau som har et CVR. nr. i deres hjemland, skal ikke opkræve moms overfor den danske virksomhed. (disse regler gælder kun for lande indenfor EU). Det kaldes Reverse charge = omvendt betalingspligt.
Hvis der er udført privatarbejde, skal det udenlandske vikarbureau opkræve moms, og lade sig momsregistrere i Danmark.
Bemærk priser er netto priser og der opkræves ikke moms på faktura fra udenlandske vikarbureauer til danske virksomheder!